fbpx

Afgangsforestilling 2019: Desert Island

Desert Island afgangs forestilling CPHStage

Årets afgangsforestilling for skuespillereleverne på årgang 2016-19 er DESERT ISLAND, et helt nyt teaterstykke skrevet af Christine Wolff Ørnsbo og instrueret af Henning Sprogøe.

Stykket får premiere den 1. juni på Teatret Zeppelin som led i CPH Stage teaterfestival. Desert Island vil spille i juni 2019 på fire forskellige teatre i Danmark: Teatret Zeppelin i København, Nordkraft i Aalborg, Momentum i Odense og Katapult i Aarhus.

Velkommen til Desert Island

“Tillykke! I er de udvalgte blandt i alt 4682 kriminelle unge, der har meldt sig til at deltage i reality programmet Desert Island! Hvem er jer skal sejle herfra benådet og med en ren straffeattest?”

Sådan spørger programværten de 8 kriminelle unge, da de ankommer til en øde ø i Kattegat.

De næste uger dyster de om et nyt liv uden for fængslets mure. Vinderen kan sejle fra øen med ren straffeattest. Resten sendes tilbage til et liv bag tremmer.

Hvem lykkes det at charme sig ind i seernes hjerter og vinde deres sympati? Hvem viser sig at være den største skurk? Og hvor går grænsen for dyrkelsen af kriminelle som underholdning?

Medvirkende: Simon Kaarfast, Tanja Fleth Bønke, Sanne Sol Kristensen, Rasmus Rehardt, Mynte Vesti, Jens Bernstoff Vejsnæs, Anne Giver Pedersen, Joachim L. Frølich, Andreas Sylvan, Simone Vinzents og Mathias Hjørnholt.

Instruktion: Henning Sprogøe

Dramatiker: Christine Wolff Ørnsbo

Varighed: 1 time og 30 minutter. Uden pause

Desert Island – Danmarksturné 2019

København:
Teatret Zeppelin d. 1. – 4. juni. lørdag, søndag & tirsdag kl. 19.30 og mandag kl. 13.00

Aalborg:
Nordkraft, d. 11 & 12 juni, kl. 19.30 

Odense:
Momentum, d. 13 & 14 juni, kl. 19.30 

Aarhus:
Katapult, d. 15 juni, kl. 19.30

Billetterne skal købes på teatrenes hjemmeside eller følg linket her på siden.  – branchebilletter bestilles ved at skrive til info@ophelias.dk