fbpx

Bliv skuespiller på Ophelia

Skuespillet som kunstart ser let ud, når det virker. Mange tror, de nemt kan gøre det efter, når de ser store skuespillere levere medrivende præstationer.

Men lad dig ikke narre.

For at få det til at se naturligt og troværdigt ud, har du brug for en omfattende træning og en masse erfaring. At træne evnen til at handle sandfærdigt under hvilke som helst opdigtede omstændigheder lægger grunden til dit troværdige skuespil.

Hvad enten du vælger den 3-årige skuespiller uddannelse eller kortere kurser, workshops eller masterclasses i vores Studio, er det det, du lærer på Ophelia: at basere dit skuespil på din egen sansede og erfarede virkelighed. Så bliver du nemlig troværdig. Og så kan du tage din troværdighed med ind i en hvilken som helst fantasi, og du vil hver gang overbevise dit publikum.

Skuespillerskolen Ophelia baserer skuespiller undervisningen på Sanford Meisners teknik: at være troværdig under opdigtede omstændigheder. Skuespillet er “based on reality,” or dermed bliver det sandfærdigt og virkelighedstro. For det er selve virkelighedsforbindelsen, der griber tilskueren. Bliv skuespiller på Ophelia ved at forbinde dig selv til denne virkelighed.

Ansøg om optagelse til den 3-årige skuespilleruddannelse her.

Gå til studiokurser og se, hvilke skuespiller kurser vi udbyder i øjeblikket, her.

Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte Skuespillerskolen Ophelias administration på info@ophelias.dk