Lockdown er nødvendigt for at vi snart kan mødes med jer igen. Det er selvfølgelig ærgerligt at måtte lukke ned så tæt på premieren. Men det betyder så også at vi vender stærkt tilbage, så snart det er muligt.
De af jer der har købt billetter til forestillingen vil modtage mail fra billetto og fra afgangsholdet. Så hold endelig øje med indbakken.
Til jer der ikke nåede at bestille billet kan vi glæde jer med at forestillingen vender tilbage igen i starten af 2021. Hold øje med os her eller på facebook
I samarbejde med Lykke Sand har afgangsholdet udarbejdet devising-forestillingen SO ME TOO.
De spiller den fra den 12.-16. december her i Skuespillerskolen Ophelias teatersal på Gasværksvej 4E, 1656 Kbh V. Billetter kan købes på Billetto.dk
SO ME TOO Er du en kasse-tænker? Synes du bare din nabo er en kæmpe forstoppet nar? Mener du at det er okay at klæde sig i burka selvom man ikke er muslim? Er en lapdance på en mand en krænkelse eller et kompliment? Hvordan ville du krænke en mand? Er du grim uden dit filter? Har du fået skabt en persona du kan li´på de sociale medier? Bruger du din tid fornuftigt eller bruger du seks timer om dagen på at glo ned i en telefon? Så få fingeren ud, bestil en billet og brug en time på at se på et spejlbillede af dig selv.
På scenen: Anton Hjort Nielsen, Ebba Malena Debess Thomsen, Helene Stauersbøl Eldov, Henriette Knudsen, Nadia Rantzau Hunderup, Sofie Skov Nielsen & Thomas Lykke Jensen
Iscenesættelse: Lykke Sand
Instruktør assistent: Simone Vincent
Billeder: Sara Gangsted
Plakat: Alexander Rantzau
Spilletider lørdag d. 12. december kl. 17:00 søndag d. 13. december kl. 13:00 og 16.00 mandag d. 14. december kl. 17.00 tirsdag d. 15. december kl. 11.00 og 17.00 onsdag d. 16. december kl. 17.00
Varighed ca. 60 minutter uden pause Vi håber at se dig!
I denne kursussæson kommer Ophelias Studiodel også til at tilbyde onlinekurser.
Kurserne vil være intensive tre-dages forløb i scenestudies, filmteknik, stemmetræning med mere, som du kan deltage i hjemme fra din egen stue. Det kan godt være at du ikke kan komme til os, men vi kan komme til dig ligegyldig hvor du er i landet og i udlandet!
Hold øje med vores facebookside hvor vi annoncere med kurserne som de bliver lagt op. Eller find dit kursus under STUDIO menuen her på hjemmesiden.
Hvis du skulle få lyst til at komme lidt ud hjemmefra og komme forbi skolen her til et Meisner kursus. Så er muligheden der nu. Christine Wolff underviser nemlig i Sanford Meisners skuespilteknik fra d. 13. november. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.
I weekenden løftede afgangsåret den svære opgave at livedubbe den legendariske film Neverending Story.
De to forestillinger i Grand Teatrets biograf var slutningen på deres livedubbingsforløb med Christian Vincent, der i sin tid startede traditionen med livedubbing på Buster festivalen. Det var med tungen lige i munden, for der var ikke tid til at fucke up og sikke en succes det blev!
Christian Vincent og Buster er nu blevet en tilbagevendende del af afgangsåret og vi glæder os allerede til næste år.
Hvad lærer man på en skuespilleruddannelse? Hvad kræver det af mig? Hvad hvis jeg vil undervises i både film og teater? Hvad er den nemmeste vej til en Oscar? Hvad koster det mig? Hvordan bliver jeg den der lander jobbet? Osv… osv…
Det er ikke alt vi kan hjælpe dig med svaret på. Men vi kan vise dig vejen og den starter med viden og erfaring. Og lidt af den viden kan du få gennem vores gratis masterclasses.
Vi inviterer dig indenfor til et kig i vores verden ved masterclasserne i København d. 7. november kl. 10 og i Århus d. 21. november kl. 11 på Ballet Akademiet.
Muligheden er din. Hvis du vil prøve en sidste gang på at komme ind på en skuespilleruddannelse i år. Så søg ind hos os frem til 1. september og start med det samme!
Søg ind på optagelsesprøven her på Skuespillerskolen Ophelia lørdag d. 15. august, eller gør det online ved at sende os et selftape.
Første skridt til at nå en af dine store drømme gøres ved at udfylde ansøgningen via dette link…
Kommer du ind, begynder du din uddannelse den 1. september.
Det er nye tider i Danmark. Der åbnes lige så stille mere og mere op på uddannelserne og snart også for kulturinstitutionerne. Det har vi set frem til som man længes efter første sommerdag.
Vi tager den dog med ro og fortsætter med drypvis at holde små COVID-19 tilrettelagte optagelsesprøver med få ansøgere ad gangen. Næste prøve ligger lørdag d. 30. maj kl. 9.30 og varer ca 4 timer.
Du melder dig til ved at udfylde vores ansøgningskema og får efterfølgende tilsendt en mødetid.
Til prøven skal du forberede en selvvalgt scene på max 3 minutter. Enten en dialog eller en monolog. Det kan være fra et teaterstykke, en film eller et digt der kan dramatiseres. Men scenen skal indeholde situation, karakter og handling og skal fremføres på dit modersmål.
Sidder du fortsat fast i karantæne, er det altid muligt at søge ind med et selftape. Her gælder samme krav til scenen som ved optagelsesprøverne. Men er du isoleret og ikke lige har mulighed for at komme på biblioteket eller kan finde en tekst på nettet. Så er du velkommen til at vælge en scene fra en film og oversætte den til dansk og fremføre den.
Kommer du ind på uddannelsen, kan du se frem til at starte i midten af august.
Vi håber at se dig. – Stay safe!
Følg os på facebook og få hurtigere besked om hvornår vores optagelsesprøver ligger.
Under Danmarks nedlukning har det kun været muligt at søge ind på vores 3-årige uddannelse med selftape. Men nu hvor skolen atter er åbnet op, kan vi invitere ind til en ny form for prøve under begrænsede omstændigheder.
Optagelsesprøven finder sted søndag d. 3. maj på Gasværksvej 4e, 1656 Kbh. V. Du tilmelder dig prøve ved at udfylde ansøgningskemaet her på hjemmesiden og får efterfølgende tilsendt en særskilt mødetid.
Prøven foregår i små hold med max 7 deltagere.
Hvis du ikke allerede har indsendt et selftape, skal du til prøven forberede en scene (monolog eller dialog) på max 3 minutters varighed. Vi efterlever selvfølgelig statens retningslinjer for at mødes. Du kan derfor kun spille en tekst, hvor du holder afstand til din medspiller.
Har du nogen spørgsmål til prøven er du velkommen til at kontakte os på info@ophelias.dk
OBS: Vi oplever desværre at mails fra ophelias.dk bliver sendt direkte i spamfilteret. Så hvis du venter på svar fra os, skal vi bede dig kigge der.
Vi har fået grønt lys til at åbne skolen igen efter flere ugers nedlukning med online undervisning.
Mandag kunne 2. året derfor vende tilbage til første prøvedag på deres afsluttende forestilling og resten fulgte efter over de næste dage.
Omstændighederne for at kunne gennemføre undervisningen er naturligvis ændret da vi skal følge statens retningslinjer. Men det er skønt at være tilbage og være igang igen.
Tillykke! – det kan blive dig vi siger det til næste gang. For den 29. marts tager vi en optagelsesprøve mere.
Så går du med en drøm om at blive skuespiller, så er det nu du kan tage springet. Tilmeld dig optagelsesprøven, der kan give adgang til uddannelsen og sikre dig en plads på årgang 2020-2023.
På Skuespillerskolen Ophelia er der ingen særlige krav om alder, køn, baggrund eller tidligere erfaring som skuespiller. Alle kan deltage i optagelsesprøven med mulighed for at blive optaget på skuespillerskolen.
Du kan komme til optagelsesprøve på skuespilleruddannelsen den 29. marts 2020 på Skuespillerskolen Ophelia, Gasværksvej 4E i København. Prøven varer en hel dag, fra. kl 8.30 til ca 18.00. Sluttidspunktet afhænger af mængden af deltagere.
Det koster et gebyr på 250 kr. at deltage i optagelsesprøven.
Til optagelsesprøven skal du fremføre en scene af eget valg. Du får tildelt en stikordsgiver til dette formål. Dagen indeholder desuden fælles opvarmning, øvelser baseret på Meisner-teknikken, stemmetræning, fysiodrama og impro samt en personlig samtale med juryen.
Til prøven vil du få mulighed for at arbejde med nogle af de fag, vi tilbyder på Skuespillerskolen Ophelia og møde nogle af Ophelias professionelle scenekunst undervisere. Du vil finde ud af, hvordan man bliver skuespiller, hvad man lærer på skuespillerskolen og lidt om hvad det kræver at arbejde som professionel skuespiller i Danmark.
Ansøgningsfrist for ansøgningsskemaet er kl. 12.00 fredagen inden den pågældende prøvedag.