fbpx

Undervisningen

TRE ÅRS INTENSIV TRÆNING PÅ OPHELIAS SKUESPILLER UDDANNELSE INDEHOLDER:

1. året – Handling, situation & nærvær

  • Skuespilteknik og tekstarbejde
  • Fysiodrama
  • Stemmebevidstgørelse & -træning
  • Stykkelæsning
  • Morgentræning
  • Individuel stemmetræning
  • Stagefight
  • Div. korte kurser
  • Afsluttende visning af scener

2. året – Karakter og genre

  • Skuespilteknik, tekstarbejde og genreforløb
  • Fysiodrama
  • Stemmebevidstgørelse og æstetisk sprogbrug
  • Avanceret stykkelæsning
  • Div. korte kurser
  • Fysisk soloforløb
  • Stagefight
  • Morgentræning
  • Individuel stemmetræning
  • Afsluttende forestilling

3. året – Produktion & praktik

  • Film/TV-produktion
  • Skuespilteknik
  • Praktik
  • Midtvejsforestilling
  • Studietur (fx New York)
  • Div. korte kurser
  • Soloprojekt
  • Morgentræning
  • Afgangsforestilling (m. ekstern instruktør)
OM FAGENE

Vores skuespiller uddannelse er opdelt i 4 hovedområder. Hver årgang starter undervisningen i august og slutter i juni. Skuespiller undervisningens områder skal alle forbindes i det endelige resultat, men af træningshensyn er de opdelt således:

SKUESPILTEKNIK

At være til stede med sig selv; at lytte; at se; at mærke; at handle spontant; at reagere ægte; at stille sine følelser til rådighed; at kende sit plot; at udforske relationen; at forberede en præparation; at forstå en situation; at håndtere sin vilje. Scenekunst.

FYSIODRAMA

Lær din krop at kende, bliv forankret i den, forstå kroppens sprog; lær din energi at kende som skuespiller, find din styrke, dit udtryk; undersøg kroppens uudtømmelige udtrykspotentiale, gør kroppen plastisk for sindet; lær karakterisering med krop, fortæl med din fysik, lær færdigheder med din krop, lær stage-fight, lær dans, akrobatik eller jonglering eller noget helt fjerde.

Skuespiller uddannelse: Skuespillere i bevægelse på Skuespillerskolen Ophelia

STEMMETRÆNING

Skuespiller uddannelse Skuespillerskolen Ophelia

Skuespiller uddannelsen indeholder også udforskning og træning af stemmens muligheder og afsøgning af dens grænser. Stemmen som en forlængelse af kroppen. Stemmens anvendelse dramatisk i rum og foran kamera og mikrofon. Kor, tonalitet og rytme. Øve æstetiske virkemidler til behandling af replikker. Naturlig tale.

STYKKELÆSNING

Manuskripter er skrevet for at spilles – ikke for at læses. Men for at kunne spille dem skal du være i stand til at læse dem og oversætte din læsning til hvordan det skal produceres.

I stykkelæsning på teaterskolen dykker vi ned i det narrative i form af plotstruktur og de menneskelige viljer, drifter og behov for at forstå og anvende de dramatiske motorer.

Skuespillerskolen Ophelia Hamlet

De fire områder af scenekunst på vores skuespillerskole bliver udforsket i forskellige undervisningsforløb i løbet af den 3-årige skuespiller uddannelse. Hver underviser på Skuespillerskolen Ophelia har sit eget specialeområde, som han eller hun underviser eleverne i. Hvert år på skuespillerskolen varer omtrent fra august til juni, og 1-2 dage om ugen er undervisningsfri efter endt morgentræning til fordybelse, selvstudie eller arbejde ved siden af.

Den 3-årige skuespilleruddannelse forbereder elever på at arbejde professionelt i skuespilsbranchen i Danmark. På Ophelias egen teater scene opfører skuespillereleverne midtvejs- og afgangsforestillinger, som man kan købe billetter til. Information om kommende teaterforestillinger findes her, og man kan også finde information om tidligere elevforestillinger her.

Du kan læse mere om underviserne på vores teater- og scenekunst skole her, samt læse om Meisner-teknikken, der inspirerer hele uddannelsesforløbet på Ophelia, her.

Vores skuespillerskole tilbyder også kortere skuespiller kursus forløb og masterclasses i København og Århus. Se vores kommende arrangementer.