Nyheder          Billetbestilling         Presse          Om Ophelia          Kontakt          Kalender          Nyhedsbrev
 
mailhoved
KÊre modtager

Skoleåret er lige straks ovre og 3 vidt forskellige forestillinger er klar til at går over scenen.
Her på Danmarks 4. skuespillerskole ophelia er vi stolte af at kunne præsentere 11 nye skuespillere, der står parat til at fører passionen videre udenfor skolens regi. Og vi glæder os til at følge dem på deres vej.

Yderligere glæder vi os over snart at kunne byde velkommen til det nye 1. års hold.
Dette hold er der en sidste chance for at blive en del af . Vi afholder nemlig årets sidste optagelsesprøve d. 16. juni, med deadline for ansøgningen d. 10. juni kl. 24:00.

  • Sæsonen for afgangsforestillingerne er skudt i gang
  • Årets sidste optagelsesprøve og et kommende sommerkursus
  • Tanker om passionen for skuespillet
http://ophelias.dk/userfiles/image/forestillinger/3_%C3%A5ret%20nyhedsbrev%202014.jpg
Sæsonen for afgangsforestillingerne er skudt i gang

De 11 afgangselever fra Danmarks 4. skuespillerskole ophelia kaster moderniteten ind i vores forhold til eksistensens afslutning når DØD OG PINE #johnerdød har premiere på Teatret Zeppelin på lørdag.
Sammen med bedemanden, bedemandspraktikanten og hyggemusikeren mødes 8 efterladte og opdager at deres forhold til John og hinanden indeholder mange overraskelser.

Det er en af dansk film og teaters mest drevne instruktører, der står bag forestillingens særlige blanding af grotesk humor og rørende alvor nemlig skuespiller Lars Knutzon ('Borgen', 'Det grå guld' o.m.a.).

Billetter er gratis til alle forestillinger og kan bestilles via linket på billedet til venstre.

Også 1.året og 2.året er i fuld gang.
I disse dage spiller 1.året deres afsluttende forestilling Jeg elsker dig - men jeg kan ikke li dig. Der er få billetter tilbage, så skynd dig hvis du vil nå at opleve dem.
2.året har premiere på LIMBO onsdag i næste uge d. 11/6.
http://ophelias.dk/userfiles/image/forestillinger/optagelsespr%C3%B8ve%20nyhedsbrev%202014.jpg
Årets sidste optagelsesprøve og et kommende sommerkursus

Søger du en uddannelse til en karriere som professionel skuespiller? Vil du arbejde med landets bedste undervisere og samtidigt være en del af Københavns pulserende kulturliv? Så er det her du skal søge ind.
Årets sidste supplerende optagelsesprøve til 1.året 2014-15 vil blive afholdt d. 16. juni 2014.
Alle kan tilmelde sig optagelsesprøven. Der er ingen særlige krav om alder eller forudsætninger, du skal blot brænde for det.

Til slut kan vi igen i år glæde os over at ophelias SOMMERKURSUS er tilbage. Her får kursisterne 3 uger med intens skuespiltræning i Meisner teknik , fysisk Kontakt improvisation og Suzuki teknik i stemme.
Hvis du er interesseret i at høre mere om kurset, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.
Der er også mere information på hjemmesiden.
http://ophelias.dk/userfiles/image/forestillinger/Sigrid%20Lund%20S%C3%B8rensen(2).jpg
Tanker om passionen for skuespillet

Der er ikke nogen, der skal fortælle dig, om du skal være skuespiller eller ej. Viljen til at blive skuespiller skal komme fra dig selv – indefra – og via din passion for faget. Du bliver aldrig skuespiller, hvis viljen ikke er forbundet til din passion. Hvis du alligevel forsøger risikerer du at blive en meget slidt og trist en af slagsen.
Mange af ophelias elever oplever undervejs i deres uddannelsesforløb, at de har behov for at kigge tilbage på, hvad der egentligt gjorde, at de oprindeligt tog valget om at uddanne sig og hvor drømmen udsprang fra og på den måde genopfriske drivkraften bag værket. Eller måske opdage nye begrundelser.
Som de fleste studerende i det danske undervisningssystem erfarer, kan man i perioder komme til at lægge ansvaret fra sig og i stedet projicere det over på sine undervisere i ønsket om at være dygtig og klare sig godt – helt uden man selv opdager det...
Men kunstner, skuespiller bliver du først når du påtager dig det fulde ansvar for din passion og din præstation.
Her på uddannelsen får du mulighed for at tilegne dig de forskellige teknikker og suge til dig af underviseres lærdom og netop forme dette ud fra, hvad det fungerer mest hensigtsmæssigt for dig som skuespiller. Det er, hvordan du har formet din egen individuelle vej, og hvordan du har dygtiggjort dig, der ved uddannelsens afslutning har størst betydning.
Lige nu står skolens 11 afgangselever klar på scenen for at præsentere, hvem de er som skuespillere og kunstnere. Vidt forskellige med hver deres individuelle styrker. Ingen har besluttet for dem at de skal være skuespillere - det har deres passion for skuespillet og trang til at formidle historier. De har gennemgået en lang rejse på denne eliteuddannelse – mens de har udforsket og styrket deres passion.
Og nu skal resten af verden have lov at blive beriget af dem!

De kærligste hilsner og al held og lykke fremover,
Sigrid Garfield Lund, Undervisningsvejleder

Med venlig hilsen
ophelia
professionel skuespillertrÊning

 
ophelia   -   Gasværksvej 4e   -   1656 Kbh V   -      -   tlf: +45 3331 0661