 |
|
"Ved Du Hvad Du Vil?" - 1.årets afsluttende forestilling |
21.05.13 |
8 scener af 6 forfattere - et par danskere, nogle amerikanere og en enkelt svensker. Men hvilken svensker!
Moderne realisme i forskellige varianter.
Femten 1.årselever tager livtag med skuespilteknikken og realiserer udsnit af disse fremragende tekster.
Se den på skuespillerskolen ophelia fra d. 28. maj - 1. juni!
|
|
 |
|
"En skærsommernatsdrøm" - 2. årets afsluttende forestilling 2013. |
21.05.13 |
En Skærsommernatsdrøm, foregår i en skov uden for Athen. Skoven er fyldt med trylleri og eventyrlige væsner og kunne lyde som den rene idyl. Men sådan er det ikke.
Glæd Jer!
Se den på skuespillerskolen ophelia fra d. 3. juni - 7. juni!
|
|
 |
|
"Til Døden Os Skiller" - 3.årets afgangsforestilling |
21.05.13 |
9 gæster træder ind i et rum. Kender de hinanden eller vil de helst undgå de andre? Hvad forbinder dem?
Ophelias afgangsforestilling 2013 er en sjov, grotesk og ætsende fortælling om moderne menneskers længsel efter kærlighed og afmagten over at forpligte sig.
Se den på Teatret Zeppelin fra d. 31. maj - 6. juni!
|
|
 |
|
Ny supplerende optagelsesprøve på ophelia d. 20. juni |
13.05.13 |
Vi åbner igen for muligheden for at komme på næste års 1. års hold.
Ny supplerende optagelsesprøve torsdag d. 20. juni. Skolens elever og undervisere vil være samlet for at tage imod de aspiranter, der søger om optagelse på skolens 1.år 2013-14.
Du kan udfylde ansøgningsskemaet direkte på hjemmesiden.
Ansøgningsfrist torsdag d. 13. juni.
|
|
 |
|
Tillykke til Alexa Ther med Reumert nomineringen |
17.04.13 |
Alexa Ther er, sammen med Aalborg Teater og hele holdet bag, blevet Reumert nomineret for deres flotte opsætning af Kirsebærhaven.
Et stort tillykke til hele holdet bag, fra ophelia.
Alexa Ther er instruktøren bag 3.årets afgangsforestilling 2013.
Der er premiere d. 31. maj på Teatret Zeppelin.
Alle er velkommen!
|
|
 |
|
Praktik på det Kongelige Teater |
15.03.13 |
Vores 2.års elev Rasmus Hougaard medvirker for tiden i Vildanden på Det Kongelige Teater i rollen som Molvik.
Tillykke med den flotte premier og god fornøjelse med resten af spilleperioden.
Læs mere på www.kglteater.dk
Foto venligst lånt af Det Kongelige Teater. Fotograf Per Morten Abrahamsen
|
|
 |
|
Praktik på Borreby Teater. |
15.03.13 |
Katja Skov Linde, Stine Primdahl Larsen og Trine Godt Hansen har skudt deres premiere flot afsted på Borreby Teater. Her er de i med i Festen til og med d. 24. marts. Læs mere på www.borrebyteater.dk
Tillykke herfra med premieren og med de rosende anmeldelser.
Foto venligst lånt af Borreby Teater. Fotograf Visti Petersen.
|
|
 |
|
De elskende - af William Shakespeare, 3.årets midtvejsproduktion |
11.03.13 |
Kom forbi til 3.årets midtvejsproduktion.
"De elskende" - af William Shakespeare
Et uddrag af En Skærsommernatsdrøm.
Medvirkende:
Anna Berentina Røe, Anne Bergfeld,
Sebastian Kaas, Jesper Bruun,
Matilde Solbakken og Mira Brandes
Instruktør:
Eyðun Johannesen
Datoer:
d. 12/3 – kl. 19:00
d. 13/3 – kl. 19:00
d. 14/3 – kl. 19:00
d. 15/3 – kl. 19:00
d. 16/3 – kl. 17:00
Sted:
Skuespillerskolen ophelia, Gasværksvej 4e, 1656 København V
Billetbestillingsinfo via elevforestillinger, under uddannelse.
Følg dem på facebook Ophelia - Årgang 2010-2013
|
|
 |
|
Åbent Hus torsdag d. 7. marts kl 19.00 |
04.03.13 |
|
Overvejer du at søge optagelse på skuespilleruddannelsen eller er du har interesse i at vide mere om skolen, de studerende og underviserne.
Så er dette en enestående mulighed for at komme forbi og få en snak og lidt underholdende information m.m.
Det sker her på Gasværksvej 4e, Kbh V torsdag d. 7. marts kl. 19.00
|
|
 |
|
Praktik-premiere på Osle Nye, Norge |
09.11.12 |
|
Matilde Solbakken er for en tid tilbage i Norge hvor hun medvirker i forestillingen Karlsson på taget på Oslo Nye Teater. Tillykke herfra med premieren der fandt sted i går aftes.
http://www.oslonye.no/forestillinger/46432_bilde_4.html
|
|
 |
|
New York-besøg på ophelia |
05.11.12 |
|
Igen i år har skolen stået på den anden ende mens Robyn Lee har hældt inspirations-brændstof på alle de studerende.
Thanks Robyn! Hope to see you again next year!
|
|
 |
|
Praktik-premiere på Teatret Vårt, Molde i Norge |
03.11.12 |
|
Teatret Vårt i Molde i Norge fylder 40 år og spiller Jeppe på bjerget som jubilæumsforestilling iscenesat af danske Gitte Siem.
Med i forestillingen, der havde premiere i går aftes, er ophelias 3-årselev Anna Berentina Røe.
Tillykke til Teatret Vårt og Anna.
|
|
 |
|
Praktik-premiere på Republique |
03.11.12 |
|
På teater Republique har 3-års elev Stine Primdahl Larsen netop overstået repremieren på Vølvens Spådom
|
|
 |
|
Praktik-premiere på Zeppelin |
08.10.12 |
|
3.års-elev Jesper Bruun har netop haft premiere på Teater Zeppelin i deres opsætning af 1001 nat, hvor også en af skolens faste undervisere Thomas Magnussen spiller en stor rolle. Tillykke til Jesper, Thomas og Zeppelin.
(Foto: Per Morten Abrahamsen)
|
|
 |
|
Go vind til afgangseleverne og go sommer. |
29.06.12 |
De bedste ønsker til afgangsholdet, gi den gas derude på scenen!
-Og rigtig god sommer til alle. Vi håber der kigger frem...
På gensyn!
|
|
 |
|
Sommerkurset er i luften. |
27.06.12 |
|
Huset emmer af glade arbejdsomme mennesker.
Skolens elever er gået på sommerferie, men sommerkurset er i den grad rykket ind med masser af energi.
|
|
 |
|
Årets afgangsforestilling: UNDER MILKWOOD |
29.05.12 |
|
Premiere d. 29. maj på teater Zeppelin. De 8n afgangselever er instrueret af Eyun Johannessen i Dylan Thomas Under Milkwood. Hver aften kl. 20 frem til 2. juni. Også 1.- og 2-året præsenterer forestillinger i den kommende uge. Bestil selv billet på www.ophelias.dk/billet
|
|
 |
|
SUPPLERENDE OPTAGELSESPRØVE D. 6/6 2012 |
14.05.12 |
Årets 2. optagelsesprøve ligger onsdag d. 6. juni, foregår som en miniworkshop mellem kl. 9 - 17.
Ansøgningsfrist lørdag d. 2. juni.
Du finder ansøgningsskemaet under "Skuespilleruddannelse".
|
|
 |
|
OPTAGELSESPRØVE D. 21/4 & 22/4 2012 |
22.03.12 |
Årets optagelsesprøve ligger d. 21. & 22. april, kl. 9 - 17.
Ansøgningsfrist d. 10. april.
Du finder ansøgningsskemaet under "Skuespilleruddannelse".
|
|
 |
|
DET DET HELE - 3. årets forestilling d. 12/3-15/3 |
14.03.12 |
|
3.året har sammen med Stine Schrøder Jensen sat gruppen og individet op imod hinanden i deres nye projekt:
"Med udgangspunkt i menneskets forsøg på at finde sig til rette i gruppen tager vi på en rejse gennem akavede, pinlige, misforståede, sjove og til tider smukke situationer. Vi møder de mennesker vi alle sammen også er, men måske helst ikke indrømme."
Det er ganske gratis! - men en god ide at bestille din billet enten på sms: 81 28 30 01 (KUN SMS), eller mail: info@ophelias.dk
Angiv: Navn, forestilling, tlf.nr., email, antal billetter.
|
|
.jpg) |
|
ÅBENT HUS 8. marts kl 19.00 |
02.03.12 |
|
Nu har du muligheden for at møde studerende og undervisere på ophelia og få svar på alle dine spørgsmål. Torsdag d. 8. marts kl 19 er du velkommen her i baggården på Gasværksvej 4e. Vi glæder os til at vise dig skolen!
|
|
 |
|
Sanford Meisner endelig på dansk! |
09.02.12 |
|
I mandags udkom Sanford Meisners længe ventede bog 'Om skuespilkunst' endelig på dansk. Bogen, der er et must for alle skuespillere, kaster lys over det usynlige håndværk skuespilkunsten er. Det er skolens leder Carsten Kressner, der har oversat.
|
|
 |
|
Shirley Knight besøger ophelia! |
28.01.12 |
|
ophelia stod på den anden ende i går da vi fik besøg af den oscar-nominerede amerikanske skuespiller SHIRLEY KNIGHT. Shirley har bl.a. vundet Golden Globe, Emmy og Tony Award og arbejdet med rigtig mange store navne i New York og Hollywood.
Shirley fortalte med humor og charme om sin lange karriere, sine mange roller, sit venskab med Tennessee Williams og sit politiske engagement.
Stort tak til Shirley for at lægge vejen forbi!
|
|
 |
|
Så sluttede Jesper på Det Kgl. |
20.01.12 |
|
2.års-elev Jesper Bruun Henriksen har været i praktik på Det Kongelige Teater i Anton Tjechovs 'Mågen'. Det blev til mere end 30 forestillinger og en masse erfaring på skuespilhusets store scene. Godt gået Jesper!
|
|
 |
|
Elevpraktik på Teatret Zeppelin |
18.01.12 |
3. årselev Jakob Agermose er i øjeblikket i praktik på Teatret Zeppelin, og har i aften premiere på 'Brødrene Løvehjerte'.
Pøj pøj med premiereforestillingen til Jakob og hele holdet bag 'Brødrene Løvehjerte'. Læs mere på:
http://www.zeppelin.dk/opslag.asp?side=1&id=165
Foto er lånt hos Teatret Zeppelin
|
|
 |
|
Tak til Thure Lindhardt! |
29.12.11 |
|
Thure Lindhardt har gennem den sidste tid undervist vores 3. år. De har arbejdet med film og produktion af showreal.
Vi har været så glade for at have dig Thure, kom snart igen.
|
|
 |
|
10 års jubilæum |
03.11.11 |
|
For præcis 10 år siden startede det første hold med at træne Meisner-teknik i det gamle SAAB-værksted her i baggården på Vesterbro. Vi glæder os til at fejre fødselsdagen d 4. nov. Alle er velkommen til at kigge forbi imellem kl. 16-21.
|
|
 |
|
Elevpraktik på Teatret Zeppelin |
12.10.11 |
|
3. årseleverne Hanne Bruun Jensen og Rebecca Rønde Kiilerich er i praktik på Teatret Zeppelin, og spiller lige nu med i 'Snedronningen'. Held og lykke til Hanne, Rebecca og hele holdet bag 'Snedronningen'.
Læs mere på: http://www.zeppelin.dk/opslag.asp?side=1&id=166
|
|
 |
|
3-året på The Globe |
04.08.11 |
|
Sammen med Thomas Magnussen tager 3.året en tur til London og arbejder nogle dage på Shakespeares genopførte teater The Globe.
|
|
 |
|
Skolestart i jubilæumssæson |
04.08.11 |
|
Ophelia er nu så småt ved at starte den 10. sæson - jubilæumssæsonen - op. D. 15. august begynder de 14 nye 1.årselever og dagen efter 2.- og 3.året.
Og d. 3. september bliver der stor jubilæumsfest! Mere info senere.
|
|
 |
|
GO SOMMER og GO VIND! |
24.06.11 |
|
De bedste ønsker til afgangsholdet, der nu flyver fra reden. I år med Skuespillerforbundet i ryggen! Rigtig god sommer til alle her fra baggården på Vesterbro!
|
|
 |
|
Afgangsforestilling nu! |
03.06.11 |
|
D. 7. juni er der premiere på årets afgangsforestilling 'At dø' på teater Zeppelin.
'Livet er smukt, døden er grusom, og de valg, vi træffer, kan være fatale' siger de ni afgangselever om forestillingen, der er instrueret af Mikkel Flyvholm.
Også 1.- og 2.-året har afsluttende forestillinger - se mere under uddannelse
|
|
 |
|
ophelia i Lounge |
27.05.11 |
|
I anledning af at Skuespillerforbundet har anerkendt ophelia blev vi inviteret i TV2 Lorry for at fortælle om skolens særlige metode: meisner-teknik. Se indslaget her : http://www.tv2lorry.dk/artikel/57618?autoplay=1&video_id=52534
|
|
 |
|
Supplerende optagelsesprøve |
11.04.11 |
|
Årets optagelseprøve fandt stedlørdag d. 9. april hvor 8 nye elever blev optaget.
Det betyder at der vil finde en supplerende prøve sted og det bliver søndag d. 22. maj.
Ansøgningsfristen er mandag d. 18. maj.
|
|
 |
|
3.års-visning |
05.04.11 |
|
3.året viser deres sofistikerede skuespillertekniske arbejde med Victor Marcussen frem onsdag kl. 20 og torsdag kl 16 i denne uge.
|
|
 |
|
Flere uger med film |
05.04.11 |
|
I samarbejde med Københavns film- og fotoskole har både 1.- og 2.-års-eleverne været på optagelser de seneste uger.
|
|
 |
|
Lektionen |
18.03.11 |
|
Iscenesætterelev Siska Christensen har valgt den absurde klassiker 'Lektionen' som sit næste projekt. Der er premiere torsdag d. 24. marts kl 19:30 og der spilles også fredag og lørdag. Hun har overtalt skolens leder Carsten Kressner til at medvirke sammen med Camilla Schønberg og Camilla Gottschalck.
|
|
 |
|
ÅBENT HUS 10. marts kl 19.00 |
28.02.11 |
|
Kom og besøg os, se lidt af hvad vi laver og få en snak med eleverne, underviserne og andre aspiranter.
Du kan se nogle undervisningsteknikker demonstreret, du får mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
|
|
 |
|
Elevpraktik på Teater Grob |
23.02.11 |
|
2.-årselev Marie Kristine Marschner er i praktik på teater Grob og har meget snart premiere på 'Labyrinten', hvor hun blandt andre spiller sammen med Jesper Lohmann. Held og lykke til Marie og Grob.
|
|
 |
|
3.årets forestilling OPGANG |
03.12.10 |
|
3.året kan nu ses i forestillingen OPGANG instrueret af Ida Laub Oksen. De spiller her på ophelia: Premiere tirsdag d 14/12 kl 20. Onsdag d 15/12 kl 20. Torsdag d 16/12 kl 14. Fredag d 17/12 kl 20 samt lørdag d 18/12 kl 17. Billetter kan bestilles på 27989622 eller på info@ophelias.dk
|
|
 |
|
Afgangselev i anmelderrost afgangsfilm |
03.12.10 |
|
Denise Gjernøe spiller titelrollen i Super8 filmen Oceaniden overfor Tommy Kenter.
|
|
.jpg) |
|
3.års elev i praktik på Zeppelin |
03.12.10 |
|
Emil Tafdrup fra 3.året har netop afsluttet 3 måneders praktik på Teater Zeppelin i forestillingen Brødrene Løvehjerte.
|
|
 |
|
Bogudgivelse |
02.12.10 |
|
Vores amerikanske gæstelærer Robyn Lee er aktuel med sin nye bog 'The Book of TABs' som indeholder små oplysende sentenser som: 'Notice that you learn more from people than they teach you'
Bogen kan erhverves via amazon.com
|
|
 |
|
ROBYN LEE fra New York gæster ophelia |
24.11.10 |
|
I to uger har vi besøg af Broadwayskuespiller og -instruktør Robyn Lee. Hun tager de studerende med IN THE MOMENT. Og der er intet sted at gemme sig!
|
|
 |
|
Er det sådan som det synes |
05.10.10 |
|
Thomas Magnussen instruerer 3.-årets første produktion. En collage af fire Shakespeare-komedier. Spiller 11.-16. oktober på ophelia.
|
|
 |
|
Opstart til sæson 2010-11 |
09.09.10 |
|
Så er året skudt igang! Undervisningen er i fuld gang for 1. 2. og 3.året og de første aftenkurser er startet op. Der arbejdes frem mod årets første visninger og forestilling i ugen op til efterårsferien (d. 11. til 15. oktober). Og også på KULTURNATTEN kan alle 3 årgange samt iscenesættereleven opleves.
Følg med her på siden for nærmere info.
|
|
 |
|
Årets optagelsesprøver |
07.04.10 |
|
I weekenden d. 17. og 18. april er skolens elever og undervisere samlet for at tage imod de aspiranter, der søger om optagelse på skolens 1.år 2010-11.
|
|
 |
|
DRENGENE SKAL I KRIG har premiere d. 14. april |
07.04.10 |
|
Sidste års 2. årsproduktion blev så vellykket at vi besluttede at producere forestillingen som en del af teater ophelias repertoire.
DRENGENE SKAL I KRIG spiller i Prøvehallen i Valby 14.-25. april.
Reserver billetter her på hjemmesiden under kontakt, ring eller sms til 2236 4881 (svarer) eller bestil på billetnet fra 9. april
|
|
 |
|
ÅBENT HUS |
11.02.10 |
|
Tirsdag d. 9. marts kl. 19 til 21.30 åbner skolen dørene for interesserede. En aften hvor du har mulighed for at høre nærmere om stedet og uddannelsen, stille spørgsmål og opleve elever og lærere i aktion. Vær velkommen!
|
|
 |
|
There will be blood! |
04.02.10 |
|
I næste uge åbner ophelias 3.år dørene for det blodige drama: Macbeth, instrueret af Thomas Magnussen. De spiller på HUSET i Magstræde fra d. 8. til 11. feb. kl. 19. Billetter skal bestilles på 22 36 48 81.
|
|
 |
|
Endnu en bogudgivelse! |
16.12.09 |
|
Vores australsk-amerikanske gæstelærer Robyn Lee har fået udgivet bogen IN THE MOMENT om den træningsmetode hun underviser i. Den med spænding ventede bog kan købes via amazon.com.
|
|
 |
|
Helt nye kurser på ophelia |
15.12.09 |
|
I det nye år introducerer vi et par helt nye kurser under vores Studio. Det er 'Yoga for spillere' v. Signe Skov og 'intensive Chekov weekend workshops' v. Maj Johansen. Læs mere under Studio
|
|
 |
|
3.året i New York |
27.11.09 |
|
Sammen med Thomas Levin befinder de fem 3.årselever sig i disse dage i The Big Apple. De ser masser af teater og besøger en række skoler og undervisere. På billedet står de ved Neighborhood Playhouse. Senere skal de besøge Stella Adlerstudio og have timer på Bill Esper Studio og arbejde med David Gideon.
|
|
 |
|
Velkommen tilbage til Robyn Lee |
16.11.09 |
|
Den australsk-amerikanske skuespiller og danser Robyn Lee gæster igen ophelia.
IN THE MOMENT er overskriften på de fem dages intensive forløb OG titlen på hendes bog, der udkommer i New York i denne uge.
|
|
 |
|
Bogudgivelse fra vores faste stemmeunderviser |
20.10.09 |
|
En af vore faste undervisere i krop og stemme, Ulle Bjørn Bengtsson, har netop fået udgivet en bog om den teknik han underviser i. "Stemmen i kroppen" er bogens titel og er udkommet på forlaget Kastaniehøj.
|
|
 |
|
Kim Bodnia arbejder med 3.året |
12.10.09 |
|
Det er med stor glæde vi byder velkommen til Kim Bodnina som underviser.
Mens resten af skolen holder ferie fortsætter 3.året et intensivt forløb med Kim hele ugen.
|
|
 |
|
3.årseleverne hitter på Grob |
21.09.09 |
|
Som en del af Texas-holdet på Teater Grob havde de fem 3.årselever lørdag premiere. For flere af dem var der tale om deres professionelle debut og de klarede opgaven bemærkelsesværdigt godt. Tillykke til dem og til teater Grob med en stor og vedkommende forestilling.
|
|
 |
|
ophelia-elev i mediestorm |
17.09.09 |
|
2.årselev Ditte Arnth Jørgensen har de sidste dage været offer for en mediestorm af meget voldsomme dimensioner. Efter hun har lagt ansigt til hovedpersonen Karen i en you-tube-video, som senere afsløredes som en viralkampagne fra visitDenmark har nettet og medierne flyldt med hadefulde indlæg mod skuespilleren.
ophelia støtter Ditte Arnths indsats helhjertet. og vi er stolte af at hun med sit fuldkommen overbevisende spil har løst sin professionelle opgave i en sådan grad at det har udløst opmærksomhed fra store dele af verden.
Godt gået Ditte!
|
|
 |
|
Så er den nye hjemmeside i luften! |
11.09.09 |
|
Den nye hjemmeside med mange nye features er nu på plads. Du kan se gamle elevforestillinger, billeder af alle nuværende studerende og samtidig lancerer vi ophelia studio der bliver en selvstændig enhed som tilbyder kurser for både nye og proffer.
Og meget, meget mere - gå selv på opdagelse!
|
|
 |
|
Skolestart |
21.08.09 |
|
Det 10. skoleår er netop startet på Ophelia. Vi byder nye som gamle elever velkommen.
|